Hjælp med at finde årets frivillige stjerner

Nu kan du nominere dem, der gør fritidslivet særligt stærkt

Nu kan du nominere dem, der gør fritidslivet særligt stærkt

11. december 2025 Frivillige Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg Kommune åbner nu for nomineringerne til Fritidsfesten 2026, og igen i år er der mulighed for at anerkende de mennesker, der gør en forskel i det lokale fritidsliv. Kommunen opfordrer alle til at overveje, hvem der fortjener et ekstra skulderklap.

“Kender du en træner, der bare knokler ekstra meget for dine børn? Eller har du en kammerat, der betyder alt for holdet? Eller har din forening fundet på den mest geniale idé, der har vendt medlemsflugt til tilstrømning? Eller måske noget helt fjerde? Så er det nu, at du kan give et skulderklap til en eller flere, der gør foreningslivet i kommunen en tand sjovere og bedre”, lyder opfordringen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fritidsfesten er hvert år en anledning til at sætte fokus på de mange frivillige og engagerede mennesker, der er med til at skabe stærke fællesskaber rundt om i kommunen.

Syv priser bliver uddelt: Årets Holdkammerat, Årets Ildsjæl, Årets Forening, Årets Nye Initiativ, Årets Træner/Leder, Årets Talent og Mangfoldighedsprisen. Hver pris ledsages af en præmie på 5.000 kroner.

For at indstille en kandidat kræves to stillere og en motiveret tekst, og en jury udvælger tre nominerede i hver kategori. De bliver alle fejret fra scenen, når Fritidsfesten afholdes den 10. april 2026.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nomineringerne skal sendes ind senest 1. februar 2026 via Sønderborg Kommunes hjemmeside, hvor man også kan finde yderligere information om kriterier og kategorier. Kommunen håber, at både borgere og foreninger vil være med til at pege på dem, der gør en forskel i hverdagen

Fritidsfesten, også kendt som Folkeoplysningsudvalgets hædringsarrangement, er blevet en fast tradition i Sønderborg. Aftenen byder på musik, underholdning og mulighed for at fejre de mange, der lægger tid og kræfter i at styrke det lokale fritidsliv.

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...