Hjemmesiden Boblberg – et værktøj mod ensomhed – får en lokal dimension

18. august 2020 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune bliver en del af den digitale fællesskabsplatform Boblberg og det betyder, at at kommunens borgere fra september kan få endnu større glæde af platformen som digitalt mødested.

1800 lokale borgere har allerede oprettet sig på Boblberg. Kommunens aftale med Boblberg betyder, at platformen får tilføjet en lokal dimension med mulighed for at oprette og komme i kontakt med sociale fællesskaber og interessefælleskaber i Sønderborg Kommune.

Her kan man efterspørge alt lige fra en gå-, løbe- eller træningsmakker, nogle at tale med, bonusbedsteforældre eller en spiller mere til fodboldholdet eller læseklubben.

Artiklen fortsætter under annoncen

Formålet med platformen er at forebygge ensomhed og styrke mental sundhed. Sundhedsudvalget har derfor besluttet at indgå i et i første omgang to-årigt samarbejde.

Et mødested for nye fællesskaber

Boblberg er en borger-til-borger-portal med over 313.000 medlemmer i flere end 40 af landets kommuner, og der kommer løbende flere til. Gennem boblerne kan man møde andre med samme interesser, såsom nogle at gå tur med, snakke med, eller blot nogle med samme ønske om at starte nye fællesskaber.

Artiklen fortsætter under annoncen

Platformen er desuden en god måde at støtte det aktive medborgerskab.

“I Sønderborg Kommune har vi en frivillighedsvision om at få flere aktive medborgere, og Boblberg kan netop være et vigtigt værktøj i den henseende. Det er et forum for borgere, der har lyst til at engagere sig og bidrage til, at endnu flere finder nogen at dele dagligdagens små og store oplevelser med. Vi ved, at det er gode fællesskaber som disse, der kan være med til at styrke lokalsamfundene. Boblerne giver samtidig inspiration til de borgere, der har et ønske om at være frivillige. Foreninger kan nemlig også oprette bobler, hvis de mangler hænder”, siger sundhedsudvalgsformand Helge Larsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Helt konkret vil borgerne få mulighed for at oprette opslag i form af bobler som inviterer til aktiviteter, interesser, oplevelser og meget mere i fællesskab med andre.

Her kan du se hjemmesiden Boblberg

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...