Søndag eftermiddag fyldte små 300 publikummer koncertsalen på Alsion med hjertevarme da The Heartland Session, en koncert banket på benene af lokale musikere, løb af stablen. Over 20 forskellige musikere indtog scenen, mange af dem havde valgt at stille op både solo, samt på krydse guitar, trompet eller klaver med nogle af de andre musikere på scenen. Ideen til eftermiddagens koncert, kom fra den unge musiker, Brian O’Driscoll, som i løbet af foråret 2014, samlede en lille gruppe af venner, og foreslog dem at lave et musikalsk arrangement. Hen over månederne, voksede dette arrangement, fra at være en tosset idé i hovedet på en ung musiker til stille og roligt at tage form, for så at kulminere denne søndag eftermiddag med at de mange musikere indtog scenen på Alsion.
Musik genren vekslede mellem Folk, over det lidt mere rockede, snusede lidt til det poppede, for så at ende med at vende tilbage til Folk. Som rosinen i pølseenden og til at binde det hele sammen, havde musikerne allieret sig med Henrik Hjorthøj og Peter Johansen, og de to herrer fik med elegance vævet rundt mellem de mange musikere. Hvor der før koncerts start, havde været lidt nervøsitet at spore blandt de mange musikere backstage, var det bestemt ikke noget publikum fik med, da showet først begyndte at rulle. Ikke engang blandt de første gangs optrædende var der nervøsitet at spore, da de først stod i det skarpe spotlys, væk var den nervøsitet man havde oplevet tidligere på dagen. Den var nu erstattet af en tro på sig selv og sine evner.
Og det skulle vise sig i løbet af eftermiddag, at denne tro på sig selv, ikke var helt ubegrundet. Publikum fik hvad de kom efter, små tre timer i selskab med dygtige musikere fra det lokale, som gav alt hvad de havde, og mere til.