Hør om den lille kunstnerkoloni i Egernsund

24. september 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

På Biblioteket Broager kan man torsdag kl. 16.30 høre om Kunstnerkolonien i Egernsund. Her vil Iben Johansen nemlig med udgangspunkt i bogen ”Med parasol og pensel: Egernsund, den glemte kunstnerkoloni”, og særudstillingen på Brundlund Slot” fortælle om Kunstnerkolonien, som blev grundlagt i 1870’erne.

Den opløstes endeligt omkring genforeningen i 1920, skriver biblioteket i en pressemeddelelse.

På grund af de skiftende landegrænser i det sydlige Danmark og det faktum, at langt de fleste af kunstnerkoloniens medlemmer var tyske, har man i Danmark haft den antagelse, at den ikke er relevant for den danske kunsthistorie og et dansk publikum.

Artiklen fortsætter under annoncen

Imidlertid gemmer der sig spændende historier om kunstnerkolonien i Egernsund. Vi vil stifte bekendtskab med kunstnere, der blev tiltrukket af fjordlandskabet, fiskerne og de mange teglværker i Egernsund.

I anden halvdel af 1800-tallet tog borgerskabet fra Flensborg på fjordture, og Egernsund var fast stop på en rundfart i det naturskønne fjordlandskab. Det gjorde Egernsund populær hos tyske og enkelte danske friluftsmalere.

Kunstnerkolonien bestod overvejende af  tyske kunstnere som Wilhelm Dreesen, Alexander Eckener, Otto Heinrich Engel, Johannes Knutz, Erich Kubierschky, Jacob Nöbbe, Heinrich Petersen-Angeln, Walter Rudolf Leistikow og Fritz Stoltenberg

Artiklen fortsætter under annoncen

De fleste af dem havde på en eller anden måde tilknytning til Slesvig-Holsten og var uddannet på de tyske kunstakademier.

Gennem Fritz Stoltenberg havde Egernsundmalerne kontakt med Skagensmalerne.

De mange kunstnere blev tiltrukket af fjordlandskabet, fiskerne og de mange teglværker i området.

 

 

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...