Høring: Skal bibliotekerne i Ulkebøl og Dybbøl lukkes?

26. april 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

En ny biblioteksplan skal vedtages som afløser for den, der gælder i Sønderborg Kommune nu. Den nye plan, der bl.a. omfatter de ændringer, der følger med flytningen til Multikulturhuset på havnen i 2017, er i offentlig høring frem til 25. maj, hvor alle kan give deres besyv med.bibliotek

Artiklen fortsætter under annoncen

Hver eneste borger fra nul til 99 år har – i gennemsnit – besøgt et af kommunens biblioteker syv gange i 2015. Planen for Sønderborg Kommunes biblioteker frem til 2020 er med andre ord en plan, der bør interessere mange. Den er netop sendt i høring, så hvis man har kommentarer, forslag og ideer, så er det nu, man skal til tasterne.

”Biblioteksplanen er bl.a. udarbejdet på baggrund af, at hovedbiblioteket flytter fra Kongevej til det nye Multikulturhus på havnen i 2017, og at der ønskes etableret et ressourcemæssigt kraftcenter dér. Derudover afspejler planen naturligvis også en række krav, som fremgår af lovgivningen, fx at biblioteksdriften skal være præget af alsidighed, kvalitet og aktualitet, og at der skal være kulturelle aktiviteter for både børn og voksne”, siger stadsbibliotekar Carsten Nicolaisen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Biblioteksplanen er opdelt i tre dele og behandler en række af de aktiviteter og indsatsområder, som skal være grundlaget i fremtidens bibliotek i Multikulturhuset.

Første del handler om det klassiske litteratur-bibliotek i moderne versioner.

Bibliotekets demokratiske adgang og det aktive medborgerskab står også centralt i biblioteksplanen.

Herudover skitserer biblioteksplanen de intentioner, som ligger i børnebibliotekets perspektiv.

To biblioteker lukningstruede

Anden del er forslag og anbefalinger til en ændret biblioteksstruktur med lukning af filialerne i Ulkebøl og Dybbøl, som er under politisk behandling.bibliotek

Artiklen fortsætter under annoncen

Kulturudvalgsmedlem Tommy Prokopek har tidligere udtalt til SønderborgNYT, at hverken Socialdemokraterne eller Venstre vil være med til at sende lukningsforslaget i høring, fordi der ikke er politisk opbakning til lukningen. Læs det HER

Endelig er der en tredje del, der handler om selve bibliotekets virksomhed.

Høringsperioden er fra 27. april til 25. maj, og høringssvar skal være modtaget senest 25. maj kl. 12 på [email protected]

Artiklen fortsætter under annoncen

Planforslaget kan læses eller downloades fra bibliotekets hjemmeside

Det kan også hentes i en trykt udgave på bibliotekerne i kommunen ellers bestilles på [email protected]

 

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...