Hørups U14-drengehold er det tredjebedste i Jylland

Hørups U14-drenge. Privat foto
Hørups U14-drenge. Privat foto
5. februar 2024 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

I weekenden var Hørups U14-drenge til Jyske Mesterskab i indefodbold i Hadsund, hvor de var kvalificeret som bedste toer i vores region efterfulgt af Ensted, der også skulle blive det eneste hold de igen desværre skulle tabe til. Når der er Jyske Mesterskab samles de to bedste hold fra de fire regioner i Jylland til kampen om Jyllands bedste drengehold i U14-rækken, skriver boldklubben i Hørup.

Fodbolddrengene startede turen fra Hørup lørdag morgen, og ankom til Indtjekning på Hadsund Skole inden deres første kamp skulle starte kl. 14.42 mod Ensted, som med en scoring fem sekunder før tid til 3-4, gjorde, at Hørup-holdet startede stævnet ud med et nederlag. De havde tre kampe mere lørdag, hvor to blev vundet og en spillet uafgjort. Dagens resultat gjorde, at de lå på en fjerdeplads i puljen og til at kvalificere sig til semifinalen, men der manglede stadig tre puljekampe søndag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Søndag morgen startede ud med den første kamp mod VRI som endte med 4-4 og igen her måtte vi indkassere et mål i slutningen af kampen, de sidste tre puljekampe blev vundet og Hørup endte på en tredjeplads med samme antal point som nummer to.

Med det resultat var Hørups U14-drenge blandt de fire bedste og skulle spille semifinale mod nummer to i puljen, som så skulle være Ensted, der er det eneste hold, de har tabt til i denne indendørs sæson og har nogle rigtige gode og tætte kampe imod. Søndagens kamp den endte desværre ikke ud til Hørups fordel og de tabte igen til dem og skulle nu ud og sætte sig op til en kamp mod det andet tabende hold i semifinalen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kampen var om bronzemedaljerne og modstanderne var KLG, et hold fra Herning, som Hørup tidligere på dagen slået 7-4. Nu var drengene fra Als indstillet på, at de ikke ville tage tomhændede hjem.

Hørup startede bronzekampen med nogle fejl, men fik lukket godt af i forsvaret og kom bagud 1-2, men derfra så de sig ikke tilbage. De vendte kampen og vandt 6-3 – og spillerne fik bronzemedaljen hængt om halsen og kan kalde sig det tredjebedste U14-drengehold i Jylland.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...