HospiceSønderjylland er med i Kulturnatten

11. august 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

HospiceSønderjylland i Haderslev, det eneste hospice i Sønderjylland, kommer til Kulturnatten.

Det er første gang, vi er repræsenteret ved Kulturnatten. I finder os på Sdr. Havnegade ved siden af skulpturen ”Myten” – Chr. II’s runde bord – og bestyrelsesmedlemmer står klar til at fortælle om støtteforeningens arbejde, skriver bestyrelsen i en pressemeddelelse.

At dette hospice blev en realitet skyldes bl.a. Støtteforeningen for HospiceSønderjyllands indsats. Støtteforeningen for HospiceSønderjylland blev stiftet i 1997 med det formål, at der skulle bygges et Hospice i Sønderjylland. Men først da regeringen i 2003 besluttede, at hvert amt skulle have et hospice, kom der skred i arbejdet, og i maj 2006 kunne HospiceSønderjylland indvies.

Artiklen fortsætter under annoncen

Støtteforeningen støtter fortsat HospiceSønderjylland bl.a. i forbindelse med aktiviteter for patienter og pårørende, ligesom vi yder økonomisk støtte til frivilligt arbejde i tilknytning til HospiceSønderjylland. Foreningens formål er også at udbrede idegrundlaget bag HospiceSønderjylland – derfor er vi tilstede ved Kulturnatten i Sønderborg.

Vi håber også, at flere får lyst til at blive medlemmer af Støtteforeningen for HospiceSønderjylland.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...