Hovedsponsor har tre “jernmænd” med i Broager Sparekasses Alssundman

Arkivfoto

Arkivfoto

2. august 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den 3. september er der igen Broager Sparekasse Alssundman, som er ½ ironman. Sparekassen stiller selv med tre ægte jernmænd.

De allerhårdeste triatleter gennemfører selv alle tre discipliner, når Broager Sparekasse Alssundman skydes i gang. Det er 1,9 km svømning efterfulgt af 90 km. cykling og 21 km løb.

Der er også mulighed for at tilmelde et stafet-hold, hvor tre personer tager en disciplin hver.

Det har Broager Sparekasse gjort med økonomichef, Jørgen Smedegaard, som starter med at svømme 1,9 km. Herefter springer erhvervsrådgiver, Hans Vigen i sadlen og cykler 90 km. Til sidst løber kreditdirektør, Andreas H. Andresen, de sidste 21 km i mål ved strandpromenaden i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Broager Sparekasse Alssundman

Broager Sparekasse har igen i år valgt at være titelsponsor ved stævnet.

“Vi er jo sponsor og derfor er det også oplagt, at vi skal have vores eget hold med. Vi har hver især meldt os

frivilligt til den disciplin, som vi er stærkest i, så det skal nok blive en sjov og hård oplevelse, fortæller holdleder for “Broager Sparekasses glade amatører”, siger Andreas H. Andresen i en pressemeddelelse.

Når triathlonstævnet skydes i gang søndag den 3. september er det anden gang det afholdes. Stævnet afvikles ved slottet og den nye strandpromenade i Sønderborg, hvorfra tilskuere kan nyde byen og de mange aktiviteter, der vil være i løbet af dagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I gang med træningen

De tre herrer er sporty anlagt, men efterhånden er der kommet fokus på træningen til din specifikke disciplin og distance.

“Jeg er gået i gang med træningen for et par måneder siden. I starten var det kun indendørs, men jeg har også trænet i åbent hav når vejret har været til det”, siger Jørgen Smedegaard, som skal svømme 1,9 km.

Resten af sparekassens medarbejdere har sat kryds i kalenderen, så de er klar til at heppe på de seje kolleger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skal du med?

Hvis du har lyst og mod til at deltage, så kan du tilmelde dig selv – eller et hold HER – hvor der er flere oplysninger om udfordringen.

Det er Sønderborg Triatlonklub, som er arrangør.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...