Husflidsforeningen åbner dørene til forårsudstilling

13. april 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Husflidsforeningen inviterer til forårsudstilling fredag den 20. april  mellem kl. 14 til 17 i Reimarskolen, Kirkealle 9 i Sønderborg og det er Jesper Kock fra byrådet, der siger nogle ord, når udstillingen åbner.

Sønderborg Husflidsforening slutter sæsonen i april. Den sidste mødedag er forskellig fra hold til hold, nogle fortsætter til hen i juli, andre vil stoppe efter Forårsudstillingen.

Vi vil først og fremmest gerne vise det vi har arbejdet med, og der er rigtig flot håndarbejde og håndværk at se på. Nogle udstillere vil muligvis gerne sælge lidt af det de har fremstillet, eller give dig et tilbud om at fremstille noget efter din egen retningslinje, – måske af materialer som du selv kan levere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi er så heldige at nogle ildsjæle har taget initiativ til Nye aktiviteter:

Vævning

Margit Hansen har startet et vævehold. Det var muligt for os at rydde et lokale, hvor der nu er opsat seks væve. Hvis nogen er interesseret i at være med tror jeg det haster, så kom og tal med Margit om det ved vores udstilling.

Langbuer

Et par unge mennesker mødte op og snakkede om fremstilling af langbuer. Det er ikke en kompetence vi har, men nu har de været på kursus og vi er ved at fremstille det værktøj der skal til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi har fået rådighed over et par skure i skolegården, så nu kan vi arbejde med grovere ting, så som skære træ op, lave skulpturer i træ, fremstille ting i cement, måske hugge i sten.

Kom gerne med ideer og initiativ.

Også plads til dig

For de som gerne vil i gang med at bruge deres hænder, vil udstillingen være en god lejlighed til at se hvordan man kan komme i gang.

Det koster kr. 100 at være med på et hold i et år, idet vores forening er baseret på frivillige instruktører, og vi er fantastisk godt stillet ved at Sønderborg Kommune stiller lokalerne gratis til vores rådighed.

Artiklen fortsætter under annoncen

I det hele taget er gensidig hjælpsomhed vores kendemærke: Den, der kan noget, hjælper andre med at komme i gang.

Vi har plads til nye medlemmer på nogle af vores hold, så kom endelig og snak med os.

Ring evt. i forvejen til 2332 4096.