Husk at tilmelde jeres hold til Bike & Run

23. maj 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Foråret er endelig kommet – og det betyder, at det snart er tid til stafet i Sønderborg.

Bike & Run Stafetten er et hyggeligt motionsløb – og en mulighed for at være med at gennemføre et maraton, selvom man ikke er i super løbe- eller cykelform. De 42,2 km, som en maraton består af, bliver nemlig delt ud på holdets fem deltagere – og så er det en stafet, der ikke handler om at komme først, men om at hygge sig.

Alle kan tilbagelægge en tur i løbesko eller ved at træde i pedalerne, fordi de selv bestemmer ambitionsniveauet – og hos langt de fleste hold står dét at hygge sig meget højere på listen, end at krydse målstregen som det hurtigste hold. Det ses særligt, når sidste mand/kvinde er klappet over målstregen. Så tager holdene nemlig ikke hjem. Langt de fleste fortsætter hyggen i målområdet, hvor de nyder hinandens selskab samt mad og drikke, skriver Sønderborg Familie og Firma Sport i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I Sønderborg sætter vi alle sejl ind for igen at blive den Bike & Run Stafet i landet med flest deltagere. Sidste år løb og cyklede hele 128 hold med, og vi forventer også deltagelse fra over 100 hold i år”, siger lokal løbsansvarlig og formand Jonny Arnold, og fortsætter:

“Bike & Run Stafetten er alletiders mulighed for at få et par sjove, hyggelige og aktive timer med sine kolleger – og så er det en unik mulighed for at udfordre andre arbejdspladser i lokalområdet”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis lokale arbejdspladser – eller private, som også er meget velkomne til at snøre løbesko og cykelhjelm – tager Bike & Run-udfordringen op, er der også fine præmier på højkant. Alsie Express sætter igen i år en fin lodtrækningspræmie på højkant – nemlig flybilletter for to personer fra Sønderborg til København – og tilbage igen. Der trækkes lod om præmien blandt alle deltagende hold, der er til stede, når lodtrækningen finder sted.

Fakta om stafetten

I Sønderborg er stafetten den 14. juni kl. 18.00-20.30 med start og mål ved SFS-Hallen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle kan deltage i Bike & Run Stafetten. Både hold bestående af kolleger, venner og familie er velkomne til at stille til start.

Det koster kr. 545,- at deltage med et hold á fem personer.

På hvert hold er der tre, der skal tilbagelægge fem kilometer i løbesko, samt to, der skal cykle 13,6 kilometer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er herre-, dame- og mix-rækker – og præmier til vinderne i alle rækker. Alsie Express udlodder derudover en lodtræningspræmie, hvor man kan vinde to flybilletter tur/retur fra Sønderborg til København.

Der er mulighed for at købe drikkevarer og lidt at spise i start- og målområdet.

Deltagerne får udleveret postevand.

Deltagerne kan sammen med deres fans stille deres egen pavillon eller telt op til holdet i nærheden af start- og målområdet på de grønne områder.

 

Artiklen fortsætter under annoncen

 

1. maj 2024 Politik, Sønderborg

Borgmesteren holdt en 1. maj-tale om velfærd og krig

1. maj 2024 Politik

Gennem årene er der sat spørgmålstegn ved, om der er brug for en kampdag eller en kamp. Har vi ikke opnået stor velstand og fået et godt velfærdssamfund? Er der noget at kæmpe for som socialdemokrat eller som fagforening? Sådan indledte borgmester Erik Lauritzen sin 1. maj-tale fra talerstolen ved FH Sønderjyllands 1. maj-arrangement i […]

Læs mere...