I Syddanmark sælges husene til højere priser nu, end de gjorde i fjor ved samme tid. I andet kvartal 2013 var den gennemsnittelige salgspris pr. kvadratmeter på et hus i Syddanmark 8750 kroner, men i år er den i samme kvartal steget til 8897 kroner. 
En nærmere gennemgang af tallene i statistikken afslører, at udviklingen ikke gør sig gældende i de fire sønderjydske kommuner.
– Der er ingen stigning sket i Sønderjylland. Hvis priserne er steget en smule, er det så lidt, at det ikke er måleligt. Der findes enklaver i det sønderjydske, hvor det er gået lidt fremad. Men helt generelt er vi tilfredse, hvis priserne holder sig på samme niveau, som de havde i fjor, og det har de gjort, siger ejendomsmægler Stig Aaes Jensen, som er formand for Dansk Ejendomsmæglerforenings kreds i Syddanmark.
Formanden fortæller, at Sønderjylland stadigvæk har en central udfordring, der skal overvindes, hvis prisudviklingen skal have et nøk opad, skriver Flensborg Avis.
– For Sønderjylland drejer det sig om at få skabt flere arbejdspladser, så længe man ikke skaber nye arbejdspladser, får man ikke den tilflytning, som trækker priserne op. Vi kan se i for eksempel Esbjerg, at deres store fokus på off shore arbejdspladser har fået nye borgere til at slå sig ned i byen, siger Stig Aaes Jensen til avisen.
Der skal tænkes helt nye tanker
Hos Syddansk Universitet er lektor Morten Skak, der forsker i boligøkonomi, enig med Stig Aaes Jensen, men han understreger, at skabelsen af arbejdspladser er en væsentlig problemstilling.
– Skabelsen af arbejdspladser indebærer en stor udfordring. Der er snart ikke flere arbejdspladser tilbage i landbruget, ligesom industrien også taber nettoarbejdspladser. Det er servicefagene, der i dag skaber arbejdspladser, men disse virksomheder kan placere sig overalt og tiltrækkes ofte af de større byer, siger lektor Morten Skak.
Han mener, at en bedre infrastruktur kan hjælpe med at tiltrække tilflyttere, samtidigt er stabile internetforbindelser vigtige, da man på denne måde kan etablere hjemmearbejdspladser.
En mulig knap at skrue på, hvis man ønsker at skabe et godt klima for iværksætteri, er at justere den zoneloven, der fx regulerer, hvilke virksomheder man kan opføre i en landkommune.
– Det man kan få lov at lave i landzonerne i dag er lidt restriktivt. Typisk har man mange iværksættere i disse kommuner på grund af, at priserne for ejendomme er lidt lavere, men hvis iværksætterne ikke kan få lov til at sætte det, som de ønsker, igang, så flytter de igen. I dag kan dét være svært grundet zoneloven. Hvis man vil skabe arbejdspladser, kan det være en god ide, at justere på zoneloven, så der skabes lidt mere frirum i landzonerne, siger Morten Skak, som er lektor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi ved Syddansk Universitet.
