Hvad med at blive frivillig brandmand i Hørup?

7. juli 2020 Sydals Skrevet af: Ole Kæhler

Kan du huske dengang du var lille og så de store røde brandbiler komme susende forbi med blå blink og udrykningshorn? Kan du huske, at du tænkte at det måtte være sejt at være brandmand og køre udrykning og slukke ildebrande?

Spørger du Jesper Grav Jacobsen og Kim Maibøll Pedersen, så vil de fortælle dig, at det er sejt at være brandmand. Ikke så meget fordi de får lov til køre udrykning, men mere fordi de to brandfolk er stolte over at være frivillige brandmænd og gøre en forskel når det gælder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fællesskabet brandfolkene imellem er noget af det, der virkelig tæller meget, når man snakker med Jesper Grav Jacobsen og Kim Maibøll Pedersen om det at være brandmand. Ofte samarbejder de brandmænd, som normalt hører til hos Hørup Frivillige Brandværn, med brandfolk fra de andre lokale værn rundt om på Als og Sundeved.

Det gode kammeratskab brandfolkene imellem, begrænser sig ikke kun til det værn man hører til. Ofte dannes der også venskaber på tværs af de lokale værn, skriver Hørup Frivillige Brandværn i en presswemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kim Maibøll Pedersen er en erfaren herre inden for brandvæsnet. Han har været brandmand i små 15 år og har prøvet lidt af hvert. Jesper Grav Jacobsender er stadig ret ny som brandmand, han har kun små to år på bagen i det frivillige branværn. Men på trods af forskellen i erfaring, så er de begge to uddannede røgdykkere og de har ved flere lejligheder begge to arbejdet sammen inde i brændende huse.

Så snart du er færdiguddannet som brandmand, betyder det ikke så meget om du har 15 års erfaring, eller kun 1½ års erfaring. Alle er en del af en velsmurt maskine, hvor du meget hurtigt vil opleve, at du får alt det ansvar du selv beder om.

Artiklen fortsætter under annoncen

Uddannelsen som brandmand

Uddannelse til brandmand består af to dele: En grunduddannelse og efterfølgende en funktionsuddannelse. Grunduddannelsen, som også kaldes Indsatsuddannelsen, er tilrettelagt som en blanding af aften- og weekend-uddannelse med ét modul pr. uge. Det samlede omfang af grunduddannelsen er 74 timer og foregår på den lokale station .

Efter at du har gennemført Grunduddannelsen, må du køre med i brandbilen til brande og deltage i det store puslespil af et samarbejde, som kræves for at slukke ilden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter afsluttet Grunduddannelse kommer så Funktionsuddannelsen, som er på 148 timer. Denne del gennemføres som regel over fire hverdags-uger eller otte weekender. Funktionsuddannelsen består bla. af undervisning i førstehjælp  – med mindre du allerede har et certifikat – røgdykning, eftersøgning, frigørelse fra biler og alle de funktioner, du skal kunne som fuldt befaren brandmand.

Nu sidder du måske og tænker, jaja .. at blive brandmand kræver at jeg kan løbe minimum en halvmarathon og løfte 150 kg.  Det gør det så ikke kan vi godt afsløre. Selvfølgelig skal du være i en rimelig fornuftig form, idet arbejdet som brandmand kan være fysisk hårdt. Men er du blot nogenlunde fit, og kan du leve op til de fysiske krav der stilles til dig for at du kan blive brandmand, så er der intet, der står i vejen for, at du kan blive optaget som brandmand.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu hedder det jo godt nok brandmand, men det betyder ikke, at en brandmand ikke kan være en brandkvinde. Hos os betyder det ikke så meget, om du er mand eller kvinde. For os betyder det noget, at du vil være med i fællesskabet og at du kan leve op til de krav, der stilles til dig som frivillig brandmand.

Er du blevet nysgerrig og vil du gerne vide mere, så er du velkommen til at kontakte brandkaptajn Jørgen F. Jacobsen på tlf  2247 8181 for at få yderlige information eller aftale et besøg på stationen.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...