Hvilken hjælp kan kommunen give udsatte og sårbare børn?

10. oktober 2019 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Børne- og Uddannelsesudvalget har netop godkendt en beskrivelse af serviceadgangen og serviceniveauet på det specialiserede område for børn og unge. Det specialiserede område dækker blandt andet over børn og unge med særlige behov som fx et handicap, sårbare eller udsatte familier samt børn og unge i mistrivsel.

Serviceniveauet definerer i detaljer, hvornår forskellige indsatser og tilskud kan eller skal bringes i spil. Det drejer sig om alt fra beskrivelse af tilskud til kørsel, tøj og fritidsaktiviteter, til en vejleding om hvornår hvilke forbyggende indsatser der kan eller skal sættes ind med. For eksempel støttetilbud, aflastning eller anbringelse. Serviceniveauet er samtidig en indikator for, hvad Sønderborg Kommune forventer af forældreansvaret i et barn-forældre forhold.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Der er brug for et gennemsigtigt og forståeligt serviceniveau, der både er et styringsredskab for sagsbehandlerne, men også en vejledning til borgere, som gerne vil orientere sig om eksempelvis sagsbehandlingstider og hvilken hjælp, de kan forvente sig af kommunen”, siger formand for Børne- og Uddannelsesudvalget Claus Klaris i en pressemeddelelse.

En beskrivelse af Sønderborg Kommunes serviceadgang og serviceniveau på det specialiserede område for børn og unge vil blive gjort tilgængelig på kommunens hjemmeside i løbet af efteråret 2019.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

 

7. juni 2026 Sport, Frivillige, Nordborg

Nye mål og mere spil på banen i Oksbøl

7. juni 2026 Sport

Der bliver mere at skyde efter på sportspladsen i Oksbøl, hvor Broballe Idrætsforening træner sine fodboldspillere. Foreningen har fået 15.656 kroner fra Fonden for Andelskasserne, og pengene går til to nye fodboldmål. De nye mål skal bruges i træningen og skal give spillerne flere muligheder, når der skal øves afslutninger, spil og forskellige øvelser på […]

Læs mere...