Hvis Torvehallen skal blive liggende skal der laves en ny lokalplan

26. november 2021 Politik Skrevet af: Redaktion

I forbindelse med byggeriet af spisestedet Torvehallen, som en midlertidig bygning på ejendommen Nørre Havnegade, har Sønderborg Kommune i 2017 givet dispensation fra en række bygningsregulerende bestemmelser i den gældende lokalplan. Der er dispensation i forhold til bygningens overskridelse af det fastlagte byggefelt, bygningens etageantal, facadematerialer og tagvinkel samt en altan på facaden mod Nørre Havnegade.

Kommunen har samtidig meddelt midlertidig byggetilladelse, som udløber ved udgangen af 2022 – og skal ejendommen eksistere efter 2022, så skal først Teknik- og Miljøudvalget sige jan til at der laves en ny lokalplan. Herfeter skal sagen videre til først Økonomiudvalget og endeligt besluttes i Byrådet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Byggetilladelsen er meddelt som midlertidig, fordi bygningen var tænkt som midlertidig og ikke opfylder energikravene i bygningsreglementet og den midlertidige byggetilladelse kan ikke forlænges.

Ejer ønsker nu at beholde bygningen permanent med det nuværende udtryk, men vil tilpasse bygningen, så den overholder de gældende krav til energi, statik og brand.

Den gældende lokalplan for området giver mulighed for restaurationsvirksomhed. Torvehallen er derfor i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelser. En væsentlig forudsætning for dispensationen i 2017 har dog været, at der var tale om en midlertidig bygning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forvaltningen vurderede dengang, at en dispensation fra de gældende bygningsregulerende bestemmelser til en permanent bygning, vil skabe for stor præcedens i området og dermed medvirke til at udhule lokalplanen i væsentlig grad.

Forvaltningen vurderer derfor, at det kræver en ny lokalplan for ejendommen, hvis bygningen ønskes permanent. Bygherre sørger selv for lokalplanen.

 

1. maj 2024 REGIONALT, Samfund

Klokken 12 hyler sirenerne og det gør mobiltelefoner også

1. maj 2024 REGIONALT

Den første onsdag i maj tester Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet alle landets sirener og det er anden gang, at alarmen også bliver testet på nyere mobiltelefoner. Det sker klokken 12.00, når sirenerne lyder med ‘Fare-signalet’, som er en tone, der gentages fire gange i løbet af 45 sekunder. Tonen stiger hurtigt og falder langsomt, og der […]

Læs mere...