I en sparetid sender Økonomiudvalget 6 millioner til en privat fond

16. juni 2022 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

I Budget 2022-2025 fremgår det, at Sønderborg Kommune og Bitten & Mads Clausens Fond ønsker, at erhvervsturismen og markedsføringen heraf fortsat udvikles i et privat/offentligt samarbejde. I første kvartal 2022 stiftede Bitten & Mads Clausens Fond først ‘Fonden Go To Sønderborg’ og dernæst selskabet ‘GOTO Sønderborg A/S’ – samlet kaldet GOTO Sønderborg. Selskabet blev den 7. april 2022 overdraget til Fonden. Planen er, at driften skal udøves gennem selskabet.

Formålet med GOTO Sønderborg er at skabe økonomisk vækst og øget beskæftigelse i Sønderborg Kommune gennem udvikling af mulighederne for at bo, opleve, studere og drive erhverv i området, til gavn for almennyttige interesser. Det skal ske via målrettet markedsføring af området og dets styrkepositioner, hvilket skal styrke det nationale image af Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Over de kommende år skal kommunen betale 6 millioner kroner i støtte til GO TO Sønderborg og det gav Økomiudvalget grønt lys for på udvalgsmødet onsdag.

Set i lyset af at Sønderborg Kommune for alvor er i gang med at svinge sparekniven, så kan det måske undre en og anden, at der findes penge til at støtte en privat fond.

“Nu er der det at sige, at GO TO Sønderborg er resultatet af en tidligere budgetaftale – og havde vi dengang vidst, hvad vi ved i dag, så er det ikke sikkert, vi var gået med”, sagde borgmester Erik Lauritzen efter mødet i Økonomiudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når vi godkendte at bevilge penge til GO TO Sønderborg, så handler det om, at vi ønsker at holde ord og være troværdige”.

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...