Så er der endnu en gang plads til flere sangglade børn i Sønderjysk Pigekor og Drengekor.
“Selv om vi lige nu øver julesange, sælger julekalendere og stryger luciakjoler, er vi også igang med at forberede optagelsesprøver i Sønderjysk Pigekor og Drengekor”, siger chefdirigent Mette Rasmussen i en pressemeddelelse.
“Efter jul har koret plads til flere nye sangere, og alle piger og drenge, der har lyst til at synge, opfordres til at melde sig. Vi har det supersjovt og prioriterer venskab og et godt socialt miljø højt samtidig med, at vi arbejder seriøst med sangen”.
Fredag den 12. januar fra kl. 15 har vi optagelsesprøver på Sønderborg Musikskole, og vi glæder os til at møde en masse sangglade børn. Det er ikke svært eller farligt – vi synger bare lidt sammen for at checke, om stemmen grundlæggende fungerer”, siger Mette Rasmussen. “Det vigtigste er lysten til at synge – så kommer resten med træningen”.
Tilmelding på her på korets hjemmeside.
Nærmere info på hjemmesiden samt ved henvendelse til koret på mail info@sjpigekor.dk eller tlf. 61418665.
“I det nye år udvider vi desuden med et særskilt kortilbud for børn på 4-6 år – både piger og drenge. Til det kor er der ikke optagelsesprøve, og vi håber, at rigtig mange børn har lyst til at synge sammen med os i vores nye kor “minispirerne”, siger Mette Rasmussen.