Søndag morgen kørte frivillige brandmænd fra Hørup igen til genbrugspladsen ved Glansager, hvor der var ild i en kompostbunke. De fik assistance fra Sydals Frivillige Brandværn, som kom med deres tankvogn.
“Der var også brand i den samme kompostbunke i går og det lader til, at der har ligget noget og ulmet et sted i bunken”, siger indsatsleder Jesper Grau til SønderborgNYT.
Han fortæller videre, at vejret spiller en rolle på den kemiske proces, der foregår i kompostbunker.
















