Igennem foråret har 39 private hjem haft en indbrudstyv indenfor dørene

19. april 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Der er en mindre stigning i antallet af indbrud i private hjem i Sønderborg Kommune i forhold til de foregående år. Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at der er i foråret har været 39 indbrud.

I foråret 2021 blev der begået 27 indbrud i private hjem i Sønderborg-området og antallet for 2022 er 32.

”Langt de fleste indbrud sker gennem et vindue – ofte ved at vinduet brydes op med et koben eller andet værktøj. Men vi kan se i tallene, at rigtig mange ikke har sikret deres hus tilstrækkeligt mod indbrud. Der er derfor et stort potentiale for bedre sikring af vores hjem. Og det handler ikke kun om at gøre det svært for tyvene at komme ind ved for eksempel at brække et vindue op. Det skal også være vanskeligt for dem at komme ud igen med de stjålne genstande, så terrassedøren skal helst ikke kunne åbnes alene med en vrider”, siger Britt Wendelboe fra Bo trygt i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bo trygt anbefaler, at boligejerne tænker på lidt lavpraktisk indbrudsforebyggelse. En ny måling foretaget for Bo trygt viser, at kun hver tredje husejer har sikret deres vinduer med ekstra beslag, og kun 34 procent har en rigtig lås på deres terrasse- eller kælderdør. Kun 12 procent har sikret både vinduer og terrassedør.