Onsdag middag kørte brandbiler fra Station Sønderborg til området ved Sønderborg Slot, hvor der var en mindre brand i græsset på skråningen op mod Strandvej.
“Der er tørt i naturen, så det gælder om at være opmærksom”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Jesper Grau, til SønderborgNYT.
“Om den her brand, hvor der var ild i små fem kvadratmeter græs, skyldes en smidt cigaret eller et stykke glas, der har virket som brandglas, er ikke til at sige”.