Indbrud i kælderum i Nørager og på Konkylievej

29. december 2015 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Der er mandag forsøgt indbrud på Ved Skellet i Sønderborg. I tidsrummet mellem kl. 21 og 22 forsøgte en tyv at bryde et vindue til stuen op. Vinduet holdt dog tyven ude.

Nørager. Foto: Bent Petersen

Nørager. Foto: Bent Petersen

Artiklen fortsætter under annoncen

På Nørager og Konkylievej blev der begået indbrud i to kælderrum. Indbruddet er sket i løbet af weekenden. Fra det ene kælderrum blev der stjålet to cykler og fra det andet kælderrum blev der stjålet fire stk. 17” alu-fælge, en tørretumbler og en værktøjskasse med værktøj, oplyser Politiet.

Ved Dansk Revision på Grundtvigs Allé gik alarmen, da en tyv  natten til tirsdag brød et vindue op til et kontor. Tyven nåede  ikke at stjæle noget..

På Fiskervænget blev der kl. 04:30 tirsdag morgen knust en rude. Anmelderen så to personer løbe væk fra stedet, men fik ikke noget brugbart signalement. Politiet mener ikke, tyvene var inde i boligen.