Indbrudstyvene har ikke sovet i weekenden

9. maj 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

I et hus på Ballemølle i Blans blev en kattelem brækket op og på den måde kunne tyven nå låsen i døren. Her blev der stjålet en Playstation 4.

Ved Strandens Iskiosk blev en rude i døren knust og tyven stjal herefter kasseapparatet. Det blev fundet omkring 100 meter fra gerningsstedet tømt for 500 kr. i vekselpenge.

I en lejlighed på Ryttervænget brød en tyv terrassedøren op kl. 00:30 søndag. Da tyven kom ind i stuen blev han overrasket af den 63-årige beboer og stak af uden at få noget med sig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tyven beskrives som en mand, der var mørk i huden. Han var ca. 20 år, 170-175 cm høj og så bar han cowboybukser og en jakke.

I en villa på Mågevænget har en tyv forsøgt at bryde et vindue op natten mellem lørdag og søndag. Vinduet holdt til presset så det blev ved forsøget.

På Hundslevvej i Ketting blev en kælderdør brudt op i en villa. Herfra blev der stjålet diverse smykker, en Playstation 4 og tre tæpper samt et 52” fladskærms-tv.

Meget tidligt mandag morgen, kl. 03:22, brød en tyv ind i en lejlighed på Udsigten i Sønderborg. Tyven har rodet flere skuffer og skabe igennem og har fundet 600 kr. i en pung.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lejlighedens beboer, en 89-årig mand, vågnede da en yngre mand med kasket åbnede døren ind til soveværelset.

Det fik den unge mand til at stikke af.

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...