Indvielse af Nyegaards bagehus

27. februar 2015 Kultur

Fredag den 27. marts kl. 12-14 indvies Nyegaards bagehus.

Alle de, der har haft med istandsættelsen at gøre, mødes foran bagehuset. Efter nogle velvalgte ord vil den røde snor blive klippet og bagehuset kunne beses. Herefter serveres pølser, fedtemadder, øl/vand og en enkelt dram.

Efter en gennemgribende, men nænsom renovering er Nygårds bagehus nu klar til at blive taget i brug som gæstehus med 5 soverum, toilet og bad, skriver Foreningen Nyegaard i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mange gode kræfter har medvirket til det smukke resultat.imagesPEMRAAAK

Især har støtten fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal gjort det muligt at gennemføre renoveringen med respekt for bygningens bevaringsmæssige særpræg, på samme måde som fonden støttede renoveringen af hovedbygningen i 2007/08. Martin Trier Møller arkitekt m.a.a. har givet sit bidrag til projektet ved at stå for projektering og styring.

Følgende håndværkere har medvirket ved renoveringen: – Alstømrerne v. Steffan Petersen – Klaus Witte Aps. Byggeforretning – Murermester Christian Fischlein – Erik Jensen VVS, Nordborg Aps. – El-hjørnet i Centrum as. V. Glenn Bernecker – Jan’s Malerservice v. Jan Rasmussen – Brdr. Nørulf. Entreprenør og aut. Kloakmester A/S – Anlægsgartner Hans-Henrik Hjelm Aps.

 

 

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk