Influenzasæson: Beskyt dig med gratis vaccination

21. september 2013 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Influenzasæsonen er snart over os. Derfor er det en god idé at blive vaccineret, hvis du tilhører en af de grupper, der er i risiko for at blive alvorligt syg af influenza. Det gælder også, selv om du føler dig sund og rask. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du bliver vaccineret mod influenza, hvis:

  • ·         du er 65 år eller derover
  • ·         du er førtidspensionist
  • ·         du har en kronisk sygdom, fx KOL, astma eller diabetes
  • Artiklen fortsætter under annoncen

  • ·         du er gravid og mere end 12 uger henne
  • ·         du er svært overvægtig (BMI > 40)

 

Vaccinationen er gratis

Hvis du tilhører en af de ovenstående grupper, kan du få influenzavaccinationen gratis. Tilbuddet om gratis vaccination varer fra 1. oktober til 31. december 2013. Gravide kan dog blive vaccineret til og med 28. februar 2014.

 

Vaccinationen beskytter dig

Vaccinationen nedsætter din risiko for at få influenza. Hvis du alligevel bliver smittet, bliver sygdommen mindre alvorlig. Du kan ikke få influenza af at blive vaccineret. Bivirkninger efter vaccinationen er relativt sjældne. De består almindeligvis af, at man bliver lidt øm, der hvor man bliver stukket, får feber eller bliver lidt utilpas.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

– Op mod 1 mio. mennesker i Danmark smittes ved influenzaepidemier. Det anslås, at 1000-2000 personer hvert år dør på grund af influenza. Der er derfor god grund til at blive vaccineret, hvis man tilhører en af risikogrupperne, siger Jesper Rosanes, formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune.

 

Læs mere om influenzavaccination på www.beskytdigmodinfluenza.dk

 

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan blive vaccineret hos din egen læge, og du er velkommen til at kontakte egen læge for at høre nærmere.

 

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...