Ingen udeservering i Sønder Havnegade på Tour de France-dagen

6. april 2022 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Sikkerhedsplanen for Tour de France i Sønderborg Kommune er ved at være plads. Men den peger blandt andet på en opmærksomhed omkring mange forventede tilskuere og manglende flugtveje på Sdr. Havnegade i Sønderborg søndag den 3. juli.

For at få godkendt sikkerhedsplanen er det nødvendigt at suspendere udeserveringen på fortovsarealerne på Sdr. Havnegade i løbet af dagen, skriver Sønderborg Kommune.

”Der bliver simpelthen ikke plads til udeservering med den menneskemængde, vi forventer. Vi regner med 75.000 tilskuere udefra til Tour de France i Sønderborg Kommune, og vi forventer, at hovedparten søger mod Sønderborgs centrum. Det vil betyde enormt pres på blandt andet Sdr. Havnegade, hvor flugtmulighederne ikke er gode, hvis noget går galt, da tilskuerne kun kan komme mod nord og syd, men ikke mod øst på grund af husene eller mod vest på grund af havnen”, forklarer Mette Pipper Bertelsen, drifts- og anlægschef i Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

I stedet vil Sønderborg Kommune åbne op for to områder i nærheden for udeservering for restauratørerne i løbet af dagen. Det drejer sig om Søndertorv samt p-pladsen ved det tidligere havnekontor på Nørrebro. Kommunen går nu i dialog med ejerne af cafeer og restauranter på Sdr. Havnegade om mulighederne.

På selve Sdr. Havnegade kan cafeerne og restauranterne have udeservering om aftenen på fortovet, men det kan først ske, når cykelfeltet har passeret strækningen, og publikum har forladt området.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dagen efter – fra den 4. juli – og hele juli og august bliver Sdr. Havnegade lukket for trafik. Det sker efter et forsøg i 2021 med gode erfaringer på strækningen som gågade, der gav udvidede muligheder for udeservering, som nu er blevet til en permanent løsning.

Et andet punkt i sikkerhedsplanen er Kong Christian Xs Bro, som er en del af cykelruten. For at få godkendt sikkerhedsplanen er det nødvendigt, at broen er lukket hele den 3. juli, så ingen skibe kan sejle gennem Kong Christian Xs Bro på løbsdagen.

27. marts 2025 Politik, Samfund, Sønderborg

Udvalgsformand drømmer om ungdomsvenligt byrum ved den gamle skøjtebane

27. marts 2025 Politik

Sønderborg Kommune har længe haft planer om at udvikle området omkring den gamle skøjtebane, men arbejdet er endnu ikke i gang. Teknik-, By- og Boligudvalget er i øjeblikket i planlægningsfasen og undersøger, hvordan området bedst kan udnyttes til at skabe et attraktivt og funktionelt byrum for både borgere og besøgende. Kirsten Bachmann, formand for Teknik-, […]

Læs mere...