International Ciné Club viser sæsonens sidste film: Bird People

28. februar 2017 Kultur
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 94)

 

Torsdag åbner International Ciné Club i Sønderborg dørene op for sidste gang i denne sæson. På lærredet vises et anmelderost fransk romantisk drama.

International Ciné Club har haft en succesfuld sæson med masser af gode internationale film, som de mange besøgende har nydt at se og efterfølgende diskutere. Nu lakker sæsonen mod enden, og afsluttes med den dragende franske storfilm ”Bird People”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Filmen modtog en lang række nomineringer til filmfestivaler både i USA og Frankrig, da den udkom i 2014.

”Bird People” omhandler en ingeniør fra Silicon Valley, der lukker sig inde på sit hotelværelse på et lufthavnshotel, efter at have sagt sit job op og forladt sin kone. Skæbnen vil det, at han kort tid efter støder på en ung fransk stuepige, som han hurtigt får et godt øje til. De to kommer fra vidt forskellige verdener og kulturer, men deres forskellighed er ikke et hindring, måske nærmere tværtimod.

Artiklen fortsætter under annoncen

Filmen arbejder med temaer som kultur, social status, midtvejskriser og selvsagt romantik, og disse temaer bliver underbygget af et velkomponeret plot og godt skuespil.

Filmen vises kl.18.30 i Farverihallen på EUC Syd.

Som sædvanligt vil aftenen starte med en kort introduktion og slutte med en debat, begge styret af Jaume Castan Pinos, assistant professor på Syddansk Universitet.

Der vil være mulighed for let traktement på stedet.

Der er gratis entré og alle er velkomne.

Når aftenen rundes af, så skal der ventes helt til oktober på International Ciné Clubs næste filmaften.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 95)

 

Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 96)
Skrevet af: Ole [email protected]
9. december 2023 Politik, Sønderborg

Økonomiudvalget skal tage stilling til Kommuneplan 2023 – 2035

9. december 2023 Politik

På onsdag skal Økonomiudvalget debattere og beslutte at godkende eller stemme imod Kommuneplanen, som rækker helt frem til 2035. Økonomiudvalget har tidligere besluttet at 14 perspektivområder til solceller og vindmøller skrives i Kommuneplan 2023-2035. På basis af drøftelser på temamøde fremlægger forvaltningen forslag til principper for vedvarende energiprojekter, VE-projekter – og dem skal Økonomiudvalget også […]

Læs mere...
>