Hvis dansk jazz har en ægte playboy, må det være Jakob Dinesen. Han har boltret sig med sin sax og sit glimrende look over det meste af verden. Søndag eftermiddag boltrer han sig hos Sønderborg Jazzclub i Sønderborghus.
Han har modtaget stort set alle de priser, man kan få i Danmark, Grammyer og solistpriser.
Når han slentrer på scenen, hvor som helst, er der nogle øjeblikkes total koncentration før en sprød søgende lyd kommer fra tenorens klangbund, inden der tages fat, måske direkte ind i en improvisation, måske loyalt ind i den melodi, der spilles.
Bag ham ligger udgivelser med Paul Motion, Kurt Rosenwinkel, Ben Street, Eddie Gomez, Tony Allen, Nasheet Waits, Steve Swallow, Etienne Mbappe, Ignacio Berroa og Jakob Bro for nu bare at droppe et par navne