Jan Hertz: Atypisk at være instruktør på Sønderborg Sommerrevy

13. maj 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

For femte gang er Jan Hertz instruktør på Sønderborg Sommerrevy – og det er langt fra et almindeligt instruktørjob. Stort set alt er anderledes:

Jan Hertz nyder, at revynumrene i Sønderborg skæres til med dialog.

Jan Hertz nyder, at revynumrene i Sønderborg skæres til med dialog.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Det er atypisk at instruere i Sønderborg Sommerrevy, fordi det er Leif Maibom, der vælger tekster og dermed numrene , siger Jan Hertz til Sønderborg Nyt. Det almindelige er, at det er instruktøren, der vælger og skærer teksterne til numrene og instruktøren, der beskriver de karakterer, som skuespillerne skal arbejde på at få frem. Når det er på plads, så skal der tages stilling til scenen og rekvisitterne, der skal gøre nummeret endnu mere klart og tydeligt og det er også en instruktør-opgave.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Men her er der ligesom en overenskomst, der siger, at det er Leif Maibom, der bestemmer, siger instruktøren. Det gør, at instruktøropgaven egentlig går ud på at vi i fælleskab får tingene på benene, så meningen i hvert nummer går rent ind hos publikum.

– Vi snakker om tingene og det kan inspirere til nye vinkler.

Hvert nummer er en verden

– Det udfordrende ved revy er, at hvert nummer er som et spring fra 10 meter vippen. Der er ingen optakt, som i et teaterstykke, fordi et revynummer ikke tager mange minutter, siger Jan Hertz. Altså skal skuespillerne kunne levere replikker og pointer på forbavsende kort tid.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Hvert nummer et billede, der kommer ud fra en tekst. I teksten er der en eller flere figurer, som har et sprog, noget tøj og en måde at bevæge sig på – og opgaven er, at vise en situation bedst muligt, siger Jan Hertz. Han nævner, at der kun er én måde at spille Thorleif på og

Thorleif skal klæde sig på sin helt egen måde, tale på en bestemt måde og bevæge sig på en lige så bestemt måde - så vi genkender ham.

Thorleif skal klæde sig på sin helt egen måde, tale på en bestemt måde og bevæge sig på en lige så bestemt måde – så vi genkender ham.

Artiklen fortsætter under annoncen

publikum genkender ham straks, når han kommer på scenen.

Sønderborg Sommerrevy består af en perlerække af numre og sange – og der er hele tiden skift mellem forskellige “billeder”.

– Så instruktøren skal selvfølgelig også have ideer om, hvordan overgangen mellem numrene skal være, siger Jan Hertz.

På teatre og i andre revyer er det ikke ualmindeligt, at al magt ligger hos instruktøren, men i  Sønderborg Sommerrevy ligger den hos Leif Maibom, der også skriver flere af numrene og selv er på scenen. Derfor er det værktøj, der skal op af kassen: Dialog.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Kunsten for mig er at vide, hvornår jeg skal sige noget og hvornår jeg skal holde mund. Vi har jo et fælles mål om, at numrene virker, siger Jan Hertz.

Begyndte i Esbjerg

I 1978 stod Jan Hertz selv på scenen i Esbjergs revy sammen med Benny Hansen, der også er kendt som “Fede” i Matador.

– Året efter instruerede jeg revyen og var også med på scenen. Derefter var jeg instruktør på revyen i Randers på Hotel Tre Ege og i 1985 var jeg igen på scenen samtidig med jeg instruerede. Det var på Sjælland sammen med Kaj Løvring – og vi brugte udelukkende tekster af Carl Erik Sørensen, der også har skrevet mange numre til Cirkus Revyen.

Jan Hertz har også instrueret Annette og Keld Heicks show.

Jan Hertz har også instrueret Annette og Keld Heicks show.

– På et tidspunkt blev jeg også instruktør på Revyernes Revy. Der er dér, vi tager de bedste numre fra alle landets revyer og viser dem samlet, siger Jan Hertz. Han afslører, at han under det arbejde pludselig fik mere end nok af revy:

– Jeg var ved at brække mig, siger han.

Efter en længere pause syntes han igen, det kunne være dejligt at have bare lidt med revy at gøre igen. Og for fem år siden blev han en del af Sønderborg Sommerrevy og har også en finger med i spillet i en revy i Sverige.

– Og Sønderborg Sommerrevy – den er rigtigt sjov også i år.

Du kan bestille din billet via banneret til højre på siden.

26. april 2024 112, Sønderborg

Bilen ramte et hus

26. april 2024 112

Torsdag aften mistede en 18-årig mand herredømmet over sin bil, da han kom kørende på Sundgade i Sønderborg. “Han ramte et hus og heldigvis er der alene tale om materielle skader”, siger Martin Hess Pedersen fra Politigården. Politiet er i gang med at undersøge, om bilisten skal sigtes.

Læs mere...