Jørgen Mads Clausen: Lav et fast-track for flygtninge

Arkivfoto

Arkivfoto

11. september 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Skal de mange flygtninge, der kommer til Danmark i disse måneder, hurtigt ind på det danske arbejdsmarked, er der brug for langt mere fleksible regler på asylområdet. Rigide regler gør det alt for svært for flygtninge at komme i arbejde.

Det mener bestyrelses­formand i Danfoss Jørgen M. Clausen, som er initiativtager til projektet ‘Asylcenter Sønderborg’, der forsøger at matche asylansøgeres og flygtninges kompetencer med behovet i det lokale erhvervsliv.

“Danske virksomheder har brug for hver eneste af de ingeniører og teknikere, der kommer til Danmark som flygtning i øjeblikket, men komplicerede regler gør det unødigt svært at hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet”, siger Jørgen M. Clausen til Ingeniøren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge Jørgen M. Clausen er det for svært for flygtninge at flytte kommune for at komme nærmere et job, og han opfordrer til, at der etableres en fast-track-ordning for de arbejdsparate flygtninge. Derudover så han gerne, at virksomheder fik mulighed for at have en flygtning på erhvervsprøvning i en måned.

“I dag kan vi kun sende flygtninge på en uges skolepraktik. Virksomhederne tør ikke i længere tid af frygt for at blive beskyldt for at udnytte billig arbejdskraft”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lokalt samarbejde

Asylcenter Sønderborg har et samarbejde med lokale virksomheder og organisationer i Sønderjylland. Målet er at

gøre asylansøgere bekendt med erhvervsmulighederne i området gennem praktik og virksomhedsbesøg. Ifølge Jørgen M. Clausen er det nødvendigt at få afklaret asylansøgeres kompetencer, før de får opholdstilladelse og skal ud i opholdskommunerne.

“Når flygtningene placeres i landet, bør der være større fokus på beskæftigelsesmuligheder. Det nytter ikke at sende en landmand til København og en sprogprofessor til Vestjylland”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jørgen M. Clausen har sendt et åbent brev til politikerne på Christiansborg og får i den kommende uge besøg af Folketingets integrationsudvalg.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...