Jørgensgaard-renovering giver praktikpladser

10. november 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Når Jørgensgård renoveres i de kommende 2 ½ år, bliver der skabt en række praktikforløb for unge ledige, der har brug for afklaring og flere kompetencer for at komme ind på arbejdsmarkedet. Det har Sønderborg Andelsboligforening og Sønderborg Kommune aftalt med hovedentreprenøren Bo Michelsen A/S. Det er et rigtig godt eksempel på, at mange virksomheder er klar til at påtage sig et socialt ansvar, når der skal skabes plads til de mange ledige på arbejdsmarkedet.

Jan Prokopek opfordrer lokale virksomheder til at hjælpe unge med praktikpladser.

Jan Prokopek opfordrer lokale virksomheder til at hjælpe unge med praktikpladser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samarbejdet med Bo Michelsen A/S er forankret i en arbejdsgruppe, hvor Sønderborg Kommune er repræsenteret ved Sønderborg Jobcenter og den boligsociale helhedsplan ”Sundhed og Trivsel i Boligområderne”. Aftalen omfatter også de murere, tømrere og andre håndværksvirksomheder, der arbejder sammen med Bo Michelsen A/S på det store renoveringsprojekt. Tre af disse har allerede givet håndslag på oprettelse af praktikforløb.

Det er Tømrer HM BYG fra Haderslev, Jürgensen VVS fra Tønder og TA EL-Teknik fra Løgumkloster.

Artiklen fortsætter under annoncen

Praktikforløbene primært rettet mod borgere, der bor i afdelingerne under den boligsociale helhedsplan. Det er Stenbjergparken, Nørager, Jørgensgård, Kløver/Hvedemarken og Søgræsvej, Søstjernevej, Koralvej samt Konkylievej i Sønderborg.

Efterlyser elev-pladser

“Virksomhederne er fra Sønderjylland og nu viser de, det kan lade sig gøre at lave sociale aftaler. Det må gerne brede sig, så erhvervslivet i Sønderborg også tænker på at hjælpe alle de unge mennesker, der er i gang med en uddannelse. Især mangler der praktikpladser til unge, der gerne vil ind i tøjbutikker”, siger Jan Prokopek til SønderborgNyt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jan Prokopek Jensen opfordrer alle virksomheder til at række en hjælpende hånd til de unge mennesker. Virksomhederne kan kontakte Ungdommens Uddannelsesvejledning på tlf. 88 72 44 24.

“Det er en fremragende aftale, der er lavet. Virksomhederne har et stort ansvar, når der skal skabes plads til de ledige på arbejdsmarkedet, og det ansvar har Bo Michelsen A/S og de håndværkere, som de arbejder sammen med, virkelig taget på sig med denne aftale. Det er der også hårdt brug for. I øjeblikket har EUC Syd 33 elever, der mangler en læreplads og 133 elever, der er i skolepraktik, men leder efter en praktikplads på en virksomhed”, siger Jan Prokopek Jensen, formand for Arbejdsmarkedsudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

Lige nu .....
Byrådsmøde direkte fra Rådhuset
Play Live TV