Onsdag formiddag blev der holdt hele to julegudstjenester for vuggestue- og børnehavebørn i Christianskirken, hvor der var sat en scene med hyrder, får, Luciaoptog, engle og vise mænd.
Sognepræst Lars Astman Smedemark fortalte Juleevangeliet i et sprog, som børn kan leve sig ind i.
“Der var tre kloge mænd, der red gennem ørkenen på deres kameler. Sådan nogle er gode at ride på i en ørken. De tre mænd kiggede hele tiden op mod himlen, fordi de ville finde en stor stjerne”, siger Lars Astman Smedegaard.
Da de tre vise mænd når frem til stedet, skal de sætte sig sammen med andre børn.
“De skal have fyldt vand ind i kamelens pukler”, siger sognepræsten og fører børnene gennem resten af juleevangeliet.