Julegudstjeneste i børnehøjde

5. december 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag var formiddag var der hele to julegudstjenester i Christianskirken, der havde inviteret en masse børn fra daginstitutionerne til at være med.

På allerbedste vis blev de små størrelser guidet gennem juleevangeliet af præsten, Lars Astman Smedemark, der bruger et sprog, som gør tingene lette at forstå.

“Når Gud sender engle ned til os, så er det fordi de skal sige de ting, som Gud vil fortælle os. Gud bruger ikke mobiltelefon og sms, men sender engle i stedet for”, sagde Lars Astman Smedemark, mens englene nærmede sig krybben, hvor det nyfødte Jesusbarn lå.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gudstjenesten startede med et Luciaoptog og kort efter kom der hyrder og får.

Og mens præsten fortalte, at Josef og Maria var på udkig efter et sted, hvor de kunne overnatte, kom de op gennem kirken. Maria sad på æslet, som Josef trak.

“De var inde på en kro, men der var ikke plads, så kromanden gav dem lov til at være i stalden”, sagde Lars Astman Smedemark.

Og det var i stalden, hun fødte Jesus.

“Så så nogle vise mænd en stor stjerne på himlen og gik hen for at se, hvad der skete”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det betød, der både var engle, hyrder og vise mænd hos parret med det nyfødte barn.

“Der var mange mennesker på stedet. Sådan ligesom i Føtex, når vi handler”, sagde Lars Astman Smedemark.

Naturligvis blev der også sunget nogle af julens salmer.

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...