Julemanden på besøg i Fakta

29. november 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

IMG_2379Egentlig er der vel meget logisk, at man kan træffe Julemanden i Fakta. Så travlt som han har i disse dage, må det jo helst ikke tage for lang tid at ordne indkøbene.

Men Julemanden var nu ikke i Fakta for at købe ind.

Næh, Julemanden var på besøg for at dele godteposer ud til de artige børn, der havde slæbt deres forældre med ud i storm og regn, for at møde Julemanden i Fakta i Kløvercentret.

Artiklen fortsætter under annoncen

side

Afløserne for Julemanden i Fakta er til venstre nissepigen Katrine og til højre Julemands-afløser Charlotte

Nu kan vi vist godt afsløre, at det ikke er den ægte Julemand, der var på besøg, det havde han desværre ikke tid til, så istedet havde han lavet an aftale med Fakta-pigerne Lotte og Katrine om, at de var afløsere for ham.

Artiklen fortsætter under annoncen

Børnene lod sig heller ikke helt narre. Et par af de små lod da også deres utilfredshed skinne igennem.

Julemanden var for ung, havde de forkerte støvler på, og der var også et par andre småting, som at Julemanden i dagens anledning ikke var en mand, men en pige.

Andre tog det ikke så nøje. Et par stykker afleverede oven i købet en længere ønskeseddel, som vi må håbe at de lokale Julemands-afløsere sørger for kommer viderer til den rigtige Julemand på Grønland.

Dagens besøg af Julemanden var det i første i rækken af fire besøg i Fakta. Hver søndag i advent vil man – mellem klokken 15 og 17 –  kunne møde Julemanden i indgangshallen.

Artiklen fortsætter under annoncen

billede

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...