Kaj Triers skulptur er frisket op og vender tilbage til Nordborg

20. april 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommunes Kunstfond er takket være et legat fra Fabrikant Mads Clausens Fond i gang med at flytte og forskønne. I første omgang bliver en stor skulptur ved Flindts Hjørne i Nordborg mere synlig.

Den store skulptur på hjørnet af Storegade og Ringvej – også kaldet Flindts Hjørne – er udført i 1978 af billedhugger og kunstmaler Kai Trier fra Haderslev. Materialet er lakeret pladejern, og den står på en betonsokkel. Kunstværket blev skænket af daværende Nordborg Kommunes Kunstfond og symboliserer samhørigheden mellem vand og land.

Artiklen fortsætter under annoncen

I forbindelse med registrering og eftersyn af skulpturer i det offentlige rum i Sønderborg Kommune vurderede Kunstfonden, at skulpturen efter 40 år uden vedligeholdelse trængte til en kærlig hånd. Malingen er skallet af flere steder, hvilket har givet næring til rust, som har forårsaget en halv snes tæringshuller. Soklen er revnet flere steder og må nødvendigvis skiftes ud, skriver Kunstfonden i en pressemeddelelse.

Samtidig er der arbejdet på at finde en ny placering til skulpturen, så forbipasserende i højere grad får øje på og nyder synet af den. Medarbejdere i kommunens afdeling Veje & Trafik har holdt møder med Handelsstandsforeningen i Nordborg, og der var enighed om en ny placering på et af de tre andre hjørner og tættere på krydset. Kunstfond har nu anbefalet en placering på det modsatte hjørne, men på den samme side af Ringvej.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er et lokalt firma, Fynsk & Søn A/S, der løser opgaven med at flytte den tunge skulptur. Køreplader er allerede lagt ud, så man kan snart glæde sig til gensynet med den store og nu forskønnede skulptur

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...