Kaserne-malerier vandrer til Cathrinesminde Teglværk

4. maj 2017 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Cathrinesminde Teglværk viser fra 17. maj til 29. oktober Viggo Brandts store malerier, som indtil 2014 havde plads i Parolesalen på Sønderborg Kaserne.

Udstillingen hedder “Sønderborg og omegn 1932 – Viggo Brandts malerier”, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

I forbindelse med, at Sergentskolen på Sønderborg Kaserne flyttede, skænkede skolen i 2014 otte store malerier til Sønderborg Kommune. Malerierne, der var sømmet fast i væggene i Parolesalen, blev overdraget til Kunstfonden, som satte dem i stand og fik monteret nye rammer, hvorefter de i første omgang blev udstillet i Sundhedshuset i Nordborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Senere har de været udstillet på Biblioteket Sønderborg.

At malerierne har “vandret”, skyldes dels et ønske om, at alle i hele kommunen får lejlighed til at se malerierne, som ikke tidligere er vist i det offentlige rum, dels at der ikke er fundet nogen permanent plads til de otte, store malerier.

Udstilling på Cathrinesminde Teglværk bliver samtidig museets sommer-særudstilling.

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...