Kendt kunstglad ildsjæl fortjener Årets Galocher

10. oktober 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler
Symbolet på Årets Galoche med A. P. Hansens navn graveret ind.

Symbolet på Årets Galoche med A. P. Hansens navn graveret ind.

Det er et ufravigeligt krav, at man ikke må gå i for små sko, hvis man skal i nærheden af modtage hæderbevísningen fra Sønderborg Salgs- og Reklameforening og det gør årets modtager bestemt heller ikke.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Den person, der modtage hædersbeviset, Årets Galoche, når den deles ud for 10. gang, er A.P. Hansen. Og der er mange rigtigt gode grunde til, at det lige er ham, der er valgt. For det første, så går han på ingen måde i for små sko”, siger formand i Sønderborg Salgs- og Reklameforening, Joan Lott Carlsen i sin tale til A. P. Hansen fredag aften.

“Mange kender A. P. gennem kunstens verden, hvor hans viden er uovertruffen. Han er vores fælles kunstneriske hukommelse og der er næppe et kunstværk i kommunen, som han ikke kender historien bag”, siger Joan Lott Carlsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvorfor holde ferie?

A. P. Hansen er blandt andet kendt for sin næse for kvalitets-kunst.

A. P. Hansen er blandt andet kendt for sin næse for kvalitets-kunst.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der falder også rosende ord om A.P. Hansens utrættelighed. Han holder nemlig ikke ferie. For ham er fridagene i årets 52 weekender rigeligt.

“A.P. siger tit, at der jo er 104 fridage i weekenderne på et år og hvad skal man med flere”, lyder det fra Salgs- og Reklameforeningens formand.

Men selvom A. P. Hansen er kendt for sin store indsats på den lokale, kulturelle bane, så er der alligevel en helt anden forklaring på, at han bliver den 10. modtager af Årets Galocher:

“I hans borgmesterperiode så vi Sønderborg folde sig ud, når vi sammen er bedst. Det skete med ildsjælen ved rorpinden i Rådhuset. Det er A. P. Hansens ukuelige gå-på-mod, der er grunden til, at Sønderborg er universitetsby – og at vi har et Alsion, hvor universitet, forskerpark og koncertsal er under samme tag”, siger Joan Lott Carlsen. Den tidligere borgmester forenede viden, innovation, erhvervsliv og kunst på ét sted.

Artiklen fortsætter under annoncen

“A. P. rummer alt det, som vi vil hylde med Årets Galoche: Idérigdom, vilje, mod og inspiration. Han er aldrig blevet beskyldt for at gå i små sko – og Gud ske tak og lov for det. Så ville Sønderborg nemlig have været fattigere. Fra os i Sønderborg Salgs- og Reklameforening takker vi A. P. Hansen for, at han er sig selv”.