Kinesisk Nytår: Velkommen til Hundens År

22. januar 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

For syvende gang markerer Sønderborg det kinesiske nytår med en forskellige arrangementer. Sædvanen tro begynder det med et imponerende kinesisk show, der i år foregår lørdag 27. januar i Koncertsalen Alsion.

Det er for længst blevet en af januars mest populære traditioner i Sønderborg-området: den farverige og alsidige markering af det kinesiske nytår.

Lørdag 27. januar klokken 19 udbryder Sønderborg “Velkommen til Hundens År”. Den dag starter Kinesiske Dage 2017 med et nytårsshow ud over det sædvanlige. I år kommer show-truppen fra Jilin Provinsen i det nordøstlige Kina. Sædvanen tro er showet en gave fra den kinesiske ambassade i København.

Artiklen fortsætter under annoncen

Entreen er gratis, og der er frit sædevalg.

Der er dog for tiden ikke flere ledige pladser, men man kan skrive sig på en venteliste HER på nemtilmeld.dk.

Folkefest

Kinesiske Dage i Sønderborg har de seneste år udviklet sig til en slags folkefest, hvor forskellige foreninger, enkeltindivider og institutioner sammen med kommunen tilbyder en bred vifte af primært gratis arrangementer med kinesisk indhold, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse,

Artiklen fortsætter under annoncen

En af de faste bestanddele af Kinesiske Dage Sønderborg er forfatterforedrag under Biblioteket Sønderborg. 8. februar er der forfatterforedrag med Jesper Wung-Sung, der sidste år tog landets romanlæsere med storm med bogen “En anden gren”.

Heri fortæller han sine oldeforældres helt usædvanlige kærlighedshistorie: Hans oldefar kommer i 1902 som 19-årig til Danmark for at blive udstillet i Tivoli i en udstilling “med ægte kinesere”. En af de besøgende er hans pæredanske oldemor. Resten kan interesserede høre mere om, når forfatteren gæster Multikulturhuset. Foredraget koster 80 kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Film, te og lanterner

Sønderborgs internationale filmklub, International Ciné Club, viser den kinesiske storfilm “Shi Fu” (eng.: The Final Master) i Farverihallen på EUC, mens den lokale tai chi-klub byder på gratis prøvetime i de ældgamle helbredelsesøvelser på Ahlmannskolen.

Det sønderjyske Køkken overtager i år det vanen tro ekstremt velbesøgte foredrag “En rigtig kop te” med tesmagning, hvor der gås i dybden med tesorter, korrekt brygning og teens historie. Desuden arrangerer de unge en traditionel lanternefestival.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er gratis, men af hensyn til pladsen kræves der tilmelding HER på kultursonderborg.nemtilmeld.dk.

Sønderborg Ungdomscafe inviterer til familieeftermiddag fredag 9. februar, hvor kinesiske studerende vil hjælpe alle med at folde kinesiske lykkeblomster og lanterner.

Moderne kunst

Ingen Kinesiske Dage uden udstillingen over moderne kinesisk kunst i Skulpturpark Augustiana. Frem til 11. marts vises kunstudstillingen “China Garden 2018”. Der er gratis adgang til udstillingen fredag til søndag klokken 12 – 16.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs mere om Kinesiske Dage HER på Facebook.

 

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...