Kirsten Bachmann udnævnt til gruppeformand i Slesvigsk Parti

Nu er Kirsten Bachmann gruppeformand. Privat foto
Nu er Kirsten Bachmann gruppeformand. Privat foto
5. september 2024 Politik Skrevet af: Michael Kjær

Slesvigsk Parti har sparket den politiske sæson i gang med et sommergruppemøde og meddeler, at Kirsten Helene Bachmann overtager posten som gruppeformand for partiet i Sønderborg. Samtidig træder Stephan Kleinschmidt ind i rollen som politisk ordfører.

Knap et år til kommunalvalget styrker Slesvigsk Parti sin byrådsstruktur ved at udpege en ny gruppeformand og en politisk ordfører. Partiet mener, at tiden er inde til at konsolidere byrådsarbejdet og øge synligheden af partiets politiske indsats.

Artiklen fortsætter under annoncen

I november 2023 meddelte partiet, at Stephan Kleinschmidt, efter 20 år i kommunalpolitik, giver stafetten videre og lader nye kræfter træde frem. Viceborgmesteren genopstiller ikke ved kommunalvalget i 2025. Kirsten Bachmann og Christel Leiendecker er klar til at overtage. Christel Leiendecker er formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab, mens Kirsten Helene Bachmann er formand for Teknik-, By- og Boligudvalget. Begge har siddet i Sønderborg Byråd siden 2017.

“Slesvigsk Parti har i snart to årtier søgt indflydelse, fundet løsninger og samarbejdet med dem, der ville. Vi har om nogen taget ansvar og skabt resultater. Vi vil fortsat være et stærkt parti i midten af det politiske landskab og har nu skabt en struktur, der er rettet mod kommunalvalget i 2025”, siger den politiske ordfører, Stephan Kleinschmidt, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Som ny gruppeformand vil jeg fortsætte med at insistere på det brede samarbejde, selv når det er udfordrende, fordi vi mener, det er vejen til de bedste beslutninger,” siger den nye gruppeformand, Kirsten Helene Bachmann.

“Jeg har været medlem af byrådet siden 2017 og formand for Teknik-, By- og Boligudvalget siden 2021. Det har givet mig den nødvendige erfaring til at lede gruppen og styrke samarbejdet med de øvrige gruppeformænd i Byrådet”.

Fakta om Kirsten Helene Bachmann:

Artiklen fortsætter under annoncen

Byrådsmedlem siden 2017

Formand for Teknik-, By- og Boligudvalget siden 2021

Næstformand i Handicaprådet siden 2021

Medlem af Natur-, Klima- og Miljøudvalget siden 2021

Næstformand for Udvalget for Landdistrikter, Natur og Fødevarer 2017-2021

Medlem af Sundhedsudvalget 2017-2021

 

8. september 2024 Sport, Sønderborg

Løbere med gode ben, stedsans og talent til at vælge de bedste ruter

8. september 2024 Sport

Søndag klokken 10 blev de første orienteringsløbere endt ud for de forskellige ruter i Sønderskoven og det var den lokale klub, OK Syd, der var vært for løbet, der både handlede om en divisionsmatch og åbent løb for alle, også begyndere og børn. Flere end 300 var skrevet på løbslisten. Der har ikke været orienteringsløb […]

Læs mere...