Køb billet til Ringriderfesten nu og vær med i lodtrækningen om et Apple Watch

25. maj 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

”Hvad der er sparet er tjent”. Sådan lyder et gammelt ordsprog, der meget passende kan følges op af ”Mange bække små gør en stor å”.

Det er blandt andet nogle af de tanker, der ligger bag Ringriderfesten i Sønderborgs initiativ med rabat på entrébilletter, hvis man køber dem on-line inden festen i dagene fra den 6. til 9. juli.

Alle, der køber en billet inden 1. juli, deltager samtidig i konkurrencen om et Apple Watch Serie 3 til en værdi af ca. 2.800 kr. Det vil være den statsautoriserede revisor Allan Schøne fra revisionsselskabet EY, der forestår lodtrækningen, og gaven vil blive overrakt den heldige vinder i forbindelse med festen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Normalprisen for en voksenbillet er fortsat 30 kr., men vælger man at købe billet til alle fire dage er prisen blot 80 kr., mens 3-dages billetten koster 60 kr., 2-dages billetten 50 kr.

Det er naturligvis også muligt at købe billet til blot et besøg, skriver Ringriderfesten i en pressemeddelelse.

Udover at deltage i lodtrækningen om det populære Apple Watch, sikrer køberne sig også mod at skulle stå i kø ved billetlugerne.

Altså hurtigt ind på pladsen til sjov, morskab og ridesport i topklasse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Køb din billet HER på Ringriderfestens hjemmeside.