Hjemmeværnets og Lions Nytårskoncert fredag den 27. januar 2017 i Alsion bliver en cocktail af ’80er hits med duoen Rugsted og Kreutzfeldt, musik i forskellige genrer og klassisk humor fra Slesvigske Musikkorps.
1980erne var dengang, hvor flere af musikerne i Slesvigske Musikkorps gik på konservatoriet. Det var dengang, Preben Elkjærs bukser revnede, og jerntæppet gjorde det samme. Nu får publikum til Hjemmeværnet & Lions Nytårskoncert 2017 lejlighed til at smage på netop det årti. Duoen Rugsted og Kreutzfeldt er solister til Nytårskoncerten.
Hjemmeværnets og Lions Nytårskoncert 2017 også byde på meget mere end musik af Rugsted & Kreutzfeldt.
“Der er tale om en integreret koncert, hvor både solister, konferencier og orkester er del af en helhed”, siger Bent Graversen i en pressemeddelelse.
Det bliver Anne Herdorf, som skal være konferencier til Nytårskoncerten.
Billetter kan købes allerede fra fredag kl. 10:00 via billetten.dk eller på turistkontoret.
“Vi starter salget allerede nu, fordi vi ved, at det er en populær julegave”, siger Jens Peter Rasmussen, en af de lokale arrangører fra Hjemmeværnet.