Køb partoutkort og oplev Sørensen og Madsen

19. december 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler
Johnny_Madsen_230

Johnny Madsen vil bruge en sommeraften i Sønderborg.

Med et partoutkort til Rock i Mølleparken får du adgang til 7 koncerter med i alt 14 bands. Og køber man inden jul koster det kun 799 kr., hvorefter det stiger til 899 kr. Der er allerede solgt 3300 partoutkort og du kan også nå at købe et inden jul. Og skulle du være forhindret i at komme til en af koncerterne, så kan du bare låne kortet ud til en ven eller veninde. Altså leveres der musik for pengene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Koncerterne med Lis Sørensen og Johnny Madsen er med på partoutkortet til Rock i Mølleparken 2015. Det er vokset i omfang og kvalitet år for år og har vundet stor accept fra publikum. Den store renovering og udvidelse, som friluftsscenen gennemgik sidste vinter, har yderligere forstærket den positive udvikling.

Lis Sørensen starter aftenen og med hendes melodiøse og harmoniske sange smitter af på koncerterne, som præges af en varm stemning og et gensidigt nærvær med en særlig nerve og intensitet, som går lige i hjertet på alle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hendes flirt med både country og sydamerikanske rytmer høres i et nummer som Tæt På Ækvator, mens samarbejdet med Sebastian kommer frem i numre som Verden Er I Farver, Vågen I Drømmeland, Indtil Dig Igen og Stille Før Storm.

Lis Sørensen kommer til Mølleparken.

Lis Sørensen kommer til Mølleparken.

Artiklen fortsætter under annoncen

Johnny Madsen er anderledes kontant. Vokset op mellem Vesterhavets klitter og med udsigt til brændingen ved 3. revle er han jordnær og direkte. Stilen er kontant og helt uden filter, når han ruller sig ud. Johnny og hans 3 medsammensvorne lokker publikum med på en rock’n’roll rejse gennem beske ballader, blå blues og bersærker boogie. Man bliver aldrig træt af Madsen og Band fordi deres klassiske tilgang til rocken er tidløs, uforfalsket og ægte – spillet med hjerte, nerve og et stort og sejt overskud.

Artiklen fortsætter under annoncen