Kølig start på julemåneden

Arkivfoto

Arkivfoto

1. december 2014 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Det begynder med at være koldt, men i løbet af ugen kommer den første vintermåned vejrmæssigt mere til at minde om efterår.

Sådan lyder skønnet fra meteorolog Mogens Rønnebæk fra DMI.

“Der er ikke noget vintervejr i sigte, selvom det bliver lidt halvkoldt de første dage af ugen. Så går det hen og bliver mere mildt og ustadigt, og til slut på ugen bliver det mere efterår end vinter”, siger Mogens Rønnebæk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dermed begynder december nogenlunde på samme måde som november, som har været den næstvarmeste, der nogensinde er målt hos DMI.

Der kan dog være god grund til at stå fem minutter tidligere op og ordne bilruden, for mandag til torsdag vil nattefrosten formentlig nå helt ned til minus fem grader.

Mandag vil dagtemperaturen ligge mellem to og fem plusgrader, men det føles væsentligt koldere, hvis man stiller sig ud i den kølige vind.

“Det føles som 10 graders frost, når det er værst”, siger Mogens Rønnebæk.

Artiklen fortsætter under annoncen

De kommende dage vil vinden dog aftage, så kulden ikke i samme grad kan mærkes gennem vinterfrakken, selvom temperaturen i dagtimerne vil snige sig ned omkring frysepunktet, hvor det bliver koldest, og fire til fem plusgrader, hvor det bliver varmest.

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...