Kom og hør om det helt unikke ved Augustenborg

26. november 2017 Kultur

I løbet af 1700-tallet groede der en lille by op omkring Augustenborg Slot, og efter 1764 blev byen magtens centrum på det sydlige Als. Her boede hertugens embedsmænd, og byen var på således på en gang tæt knyttet til slottet og midtpunktet for egnen

Den historie gør Augustenborg til en helt unik by – og den historie vil Hertugbyens Bevaringsforening have til at fylde meget mere.

Museumsinspektør vil fortælle om sammenhængen mellem slot, by og egn – herunder nogle af de embedsmænd, som bandt det hele sammen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Carsten Porskrog er ansat ved Sønderborg Slot og forfatter til en lang række bøger om de slesvigske hertuger og den sønderjyske historie.

Det gratis foredrag holdes tirsdag den 28. november kl. 19 i Kultursalen i Augustenborghallerne.

Der kan købes øl og vand.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk