Kom til Danmarkspremiere på skulpturrengøring

13. april 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Alle kan kigge med, når Sønderborg Kommunes Kunstfond inviterer til rensning af den store skulptur på plænen ved Sønderborghus torsdag den 21. april kl. 10. Det er første gang i Danmark, metoden anvendes til en hel skulptur.

Skulpturen er udført af billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen og stillet op på stedet i 1980. Siden er skulptur-sønderborg-445x296travertinermarmoren, som skulpturen er udført i, blevet mørkere på grund af vind og vejr.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Den er blevet lidt trist at se på, og det synes vi egentlig er synd. Derfor glæder det os, at kunstneren har givet lov til, at vi foretager en afrensning. Og at vi får mulighed for at teste metoden sammen med firmaet, som har eneforhandlingen af konceptet i Danmark og Sverige. Vi håber på, at resultatet bliver godt, så vi fremover i højere grad kan anvende systemet og dermed sikre, at vore skulpturer bliver ved med at tage sig godt ud, siger Kunstfondens formand, A. P. Hansen i en pressemeddelelse fra Sønderborg EVENT.

Artiklen fortsætter under annoncen

downloadArrangementet byder på en lille velkomsttale ved A. P. Hansen, og der serveres en forfriskning, mens man kan følge afrensningen. Særligt interesserede kan få lov til selv at prøve at arbejde med renseudstyret.

“Jeg er meget spændt på at se rensningen. Vi har allieret os med de bedste specialister på områder og sikret os alle de nødvendige tilladelser. Materialerne til rensningen er kemikaliefri og 100 pct. grønne, og så er de som udgangspunkt blødere end det materiale, de skal rense. I Italien er der gode erfaringer med metoden, og det er naturligvis baggrunden for, at kunstneren har sagt ja til forsøget. Vi skal bare sende ham billeder af hans skulptur før og efter, og det gør vi naturligvis gerne, siger kunstkonsulent i Sønderborg Kommune, Poul Danior, der håber, at mange har lyst til at overvære rensningen og se forvandlingen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

11. maj 2024 112, Sønderborg

Sejlende politi tjekkede 21 sejlskibe

11. maj 2024 112

Fredag kontrollerede politiet 21 af de flotte sejleskibe, som sejlede fra Sønderborg til Flensborg for at deltage i Romregattaen i dag, lørdag.. “Det gav to sigtelser og mange gode snakke med søfolkene, skriuver politiet på X og tilføjer, at de er glade for at kunne borgerne på vandet.

Læs mere...