Kom til foredrag med Danmarks tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen i Sønderborg

18. januar 2020 Politik Skrevet af: Michael Kjær

Midt i folketingsvalgkampen 2019 udkom ’Befrielsens Øjeblik’, skrevet af Kirsten Jacobsen.

En samtalebog med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, hvor han blandt andet argumenterede for, at yderfløjene i dansk politik burde skæres fra til fordel for et fast samarbejde henover midten, ultimativt i form af et regeringssamarbejde mellem Venstre og Socialdemokratiet.

Oplev Kirsten Jacobsen i et ærligt interview med Danmarks tidligere statsminister, hvor du også selv får adgang til at stille de spørgsmål, som pressen ventede forgæves på, da han lørdag, den 31 august tog afsked med dansk top-politik efter et skelsættende og historisk hovedbestyrelsesmøde i Venstre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er Sønderborg Teater der danner rammen om foredraget den 27. februar 2020 klokken 19:00. Billetter kan bestilles ved at klikke her.

Bogen blev en bombe i en valgkamp, hvor fremkomsten af Stram Kurs og Ny Borgerlige satte nye standarder for dansk politik. Vælgerne kvitterede positivt for Løkkes udmelding. Venstre gik ind i valgkampen med udsigt til mandattab, men fik med 10 ekstra mandater, den største fremgang blandt alle partier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter valget startede et historisk selvopgør i Venstre med et interview af partiets næstformand, der undsagde Lars Løkkes udmelding i valgkampen. Det kulminerede lørdag, den 31. august 2019, hvor Lars Løkke med øjeblikkelig virkning trak sig som formand for det parti, han som 17-årig meldte sig ind i og som han i næsten 33 år har været folkevalgt for – som viceborgmester i Græsted-Gilleleje, amtsborgmester i Frederiksborg Amt, folketingsmedlem, indenrigs- og sundhedsminister, finansminister og af to omgange Danmarks statsminister.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...