Kom til Havnens Dag i Sønderborg Lystbådehavn

30. maj 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag  den 10. juni fra kl 10 til kl 15 afholder klubberne SSM og SYC ved Sønderborg Lystbådehavn informations og åbent hus arrangement.

Cirka 80 sejlklubber i Danmark holder denne type arrangement, der går under fælles betegnelsen Havnens Dag.

I Sønderborg har vi følgende punkter på programmet, og vi opfordrer naturligvis alle interesserede, og alle de der bare går en tur på vores skønne havn, til at kikke forbi for information og hygge.

Få et kik ned i en sejlbåd der har været 1/2 omgang “til fjerne kyster”, se starten på Als Rundt kapsejladsen, eller få lidt info om hvad klubberne kan tilbyde, eller info omkring sejlads generelt.

Artiklen fortsætter under annoncen

  • Vi har åben “hus” på en række lokale sejl og motorbåde. Se hvordan pladsen udnyttes på vandet, se bla. hvordan man indretter, og lever som familie i over 1 år på begrænset plads, når turen går over Atlanten til Caribiens sol og varme.
  • Kom og få måske en tur i en båd med en rigtig lokal sejler mod nære kyster.
  • Maritimt stumpemarked/loppemarked. kom og gør en god handel.
  • Sikkerhed til søs og ved kysten. Brand & redning, samt klubbernes sejlsikkert ambassadører vil have info stand.
  • Artiklen fortsætter under annoncen

  • Sejlads for børn. Prøv en optimist jolle. Hør om hvordan du kan lære at sejle jollen selv – mød op med badetøj, vi har våddragt og redningsvest du kan låne.
  • Er du fysisk udfordret i at styre din egen båd ?  Syc’s handicapafdeling glæder hver onsdag handicappede med træning og sejlads på bugten. Udvalget er på havnen og giver gerne info om deres aktiviteter.
  • Der kommer liv på Bertels bro – nyd musikken, en ringridder pølse og en fadøl  på havnens nye flotte terresse.
  • Artiklen fortsætter under annoncen

  • Als Rundt – den traditionsrige sejleds rundt om Als – starter kl 9.00 i år med mulighed for at se sejlerne runde et mærke ud for den renoverede strandpromenade. Det bliver muligt at følge sejladsen på skærm ved SYC.

Så kik forbi og bliv klogere på sejlsport i Sønderborg.

20. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

LEGO blev trækplastret til Forskningens Døgn

20. april 2024 Uddannelse

Lørdag har SDU i Sønderborg åbnet dørene for Forskningens Døgn frem til klokken 13 – og det er en landsdækkende festival, hvor universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabens virksomheder inviterer alle interesserede til at opleve, diskutere og få indblik i forskernes arbejde – og der var et spændende program på SDU i Alsion, hvor der blev appelleret […]

Læs mere...