Kom til ølsmagning på Elstrup Mølle

19. april 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den 5. maj skal der smages på forskellige slags øl i Elstrup Mølle.

Der vil blive prøvesmagt 10-12 forskellige slags øl, og der serveres let traktement samt snacks.

Ølentusiast Frank Truelsen inviterer på en rejse ud i øllets mangfoldige verden, hvor smagsløgene for alvor kommer på arbejde, skriver mø’llens venner i en pressemeddelelse.

Storm P. sagde engang: ”Øl er øl…”. Men det er ifølge Frank Truelsen en sandhed med store modifikationer.

Øl spænder, ikke kun i farve, men i særdeleshed også i smag over et uendeligt spekter. Og det vil Frank Truelsen, både med ord og smagsprøver, give eksempler på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der skal smages vildtgæret belgisk frugt-øl, tysk øl brygget på røgmalt, voldsom humlet IPA, kulsort og slagkraftig stout og meget mere.

Frank Truelsen har siden 2003 holdt foredrag og ølsmagninger og har gennem mange år tilegnet sig stor viden omkring øllet og dets væsen.

Han har i 10 år været formand for Danske Ølentusiaster i Haderslev og har i flere omgange fungeret som rejseguide på ”øl-safari” i Sydtyskland.

Pris for aftenens arrangement, der begynder kl. 18 og varer fire timer, er 200,00 kr.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilmelding senest den 26. april til Jan Jørgensen på tlf.: 61602238

24. april 2024 Politik, Sønderborg

Følg april måneds byrådsmøde direkte fra byrådssalen

24. april 2024 Politik

Så er det tid til april måneds byrådsmøde, og som altid sender SønderborgNYT TV hele byrådsmødet direkte fra byrådssalen fra klokken 17:00. Byrådspolitikerne skal blandt andet godkende en lang række anlægsregnskaber fra de forskellige udvalg, og derudover skal de nye medlemmer af Integrationsrådet godkendes. De lokale politikere skal også drøfte, om Hertugernes Augustenborg skal gøres […]

Læs mere...