Kommende forening, FOS, vil kæmpe for bedre vilkår for børn i daginstitutioner

19. august 2019 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

I foråret gik mange forældre, landet over, på gaden for at demonstrere for bedre normeringer og vilkår i dagsinstitutionerne, i Sønderborg mødte over 300 op til demonstrationen i april. Nu er fire forældre gået sammen om at stifte en forældreorganisation i Sønderborg.

Det skriver FOS i en pressemeddelelse.

En af dem er Christina Moos der er mor til tre og som selv har arbejdet som pædagog. Hun var med til at arrangere demonstration i april og er nu også med til at stifte forældreforeningen, som går under forkortelsen FOS, Forældreorganisation Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi skylder vores børn det bedste, og det var også derfor ,vi gik på gaden i april. Da Karsten Wohlgemuth så spurgte Anne og mig om vi skulle gå sammen om at lave en forening som en forlængelse af demonstrationen, var jeg ikke i tvivl.”

For Christina Moos og de andre forældre, handler det om at blive ved med at minde politikerne om, at de vilkår vi byder vores børn i dagsinstitutionerne, slet ikke er godt nok.

”Jeg har hørt så mange gange ‘sådan er det ikke i vores institution’. Sønderborg Kommune har måske bedre normeringer i de forskellige daginstitutioner men vi må se realiteten i øjnene. Jeg har fået mange beskeder af både forældre og ansatte som fortæller en anden historie. Vi bliver nød til at åbne vores øjne og se, hvorfor er det mon at pædagoger har råbt højt i mange år om, at de mangler hænder – også i Sønderborg Kommune” fortæller Christina Moos.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er Karsten Wohlgemuth, der også er medlem af Forældrenes Landsforenings ledelse, der har taget initiativ til forældreorganisationen.

”Jeg ser et tydeligt behov for den her organisation, vi skal sammen kæmpe børnenes kamp, lokalt her i Sønderborg Kommune. På den måde kan vi som forældre lægge et fælles pres på lokalpolitikerne og byrådet og få mere indflydelse politisk” siger Karsten Wohlgemuth.

Forældreforening Sønderborg holder stiftende generalforsamling onsdag den 21. august kl. 19.30 i MultiKulturhuset i Sønderborg og alle der har lyst til at høre mere, er velkomne til at deltage.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi håber naturligvis på at se så mange som muligt til generalforsamlingen, så må vi se, om der er fundament for at danne en forening. Men det skulle undre mig, hvis ikke der sidder mange flere forældre rundt omkring, der også gerne vil være med til at forbedre vilkårene for vores børn” siger Karsten Wohlgemuth.

 

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...