Kommunen bygger og renoverer for 500.000.000 kroner i 2021

23. december 2020 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Renovering af Reimers-Skolen og Havnekontoret, nye daginstitutioner i Augustenborg og Hørup, opførelse af nyt logistik- og servicecenter, renovering af Møllestedgård, handicapvenlig badebro og andre projekter på Kær Vestermark samt renovering og indretning af kasernen til foreningernes hus. Det er blot nogle af de 37 projekter, som Byrådet har besluttet at sætte i gang.

Coronakrisen har ramt dansk økonomi hårdt, og derfor har regeringen ophævet anlægsloftet i 2020, så kommunerne kan fremrykke investeringer for at holde gang i byggeriet og beskæftigelsen. Den mulighed har Byrådet benyttet sig af og Sønderborg Kommune låner derfor ekstra penge til byggeri, renoveringer og asfalt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er glade for muligheden for at udvide anlægsbudgettet og på den måde sætte gang i byggeri og renoveringer, der normalt ikke kan gennemføres inden for budgetrammerne. Byrådet har valgt at udnytte muligheden for at lave massive investeringer i vores kerneopgaver på børneområdet, ældreområdet, sundhed, infrastruktur og vedligeholdelse. Men vi bygger også for fremtiden gennem en lang række udviklingsprojekter på Kær Vestermark samt bedre forhold for forenings- og kulturlivet”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mange af de 37 projekter udføres i 2021, mens andre af anlægsprojekterne allerede er i gang.

Økonomien i de sidste projekter er netop afklaret og licitationsresultaterne for de udbudte projekter ligger stort set inden for budgetrammerne.

Ordinært anlægsbudget

Kommunen har lånt 400 millioner kroner gennem regeringens Corona-lånepakke og de kommer oveni det oprindelige anlægsbudget for anlægsinvesteringer for 2021, som lyder på over 100 millioner kroner. Anlægsbudgettet har fokus på kerneopgaverne som børn, unge og ældre samt udvikling af kommunens byer og landsbyer. Det betyder, at der blandt andet er sat penge af til bygningsrenoveringer, vejbelægninger, renovering på skoler, Møllegade børnehave samt en lang række småprojekter.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Sønderborg Kommune sætter næste år gang i mange forskellige projekter, som bliver til glæde for alle borgere i hele kommunen. Partierne i Byrådet har lavet en bred budgetaftale, hvor vi investerer i kommunens velfærdsområder og samtidig investerer i at udvikle kommunens byer for at gøre kommunen et endnu mere attraktivt sted at bo, siger borgmesteren.

19. marts 2024 112, Gråsten

Indbrud i en villa

19. marts 2024 112

Søndag eftermiddag mellem klokken 12 og 16:30 har der været indbrud i en villa på Ladegårskov i Gråsten. “Ruden i et stuevindue er smadret med en pæl og gerningsmanden har rodet hele huset igennem, men der er tilsyneladende ikke stjålet noget”, siger Chris Thorning Vesterdal fra politiet i Sønderborg.

Læs mere...