Kommunen klar med støttekroner til istandsættelse af bevaringsværdige boliger

3. marts 2021 Politik Skrevet af: Redaktion

I budgetaftalen for 2021-2024 satte Sønderborg Byråd 500.000 kroner af om året til den såkaldte bygningsforbedringspulje. Det betyder, at borgere, der ejer og bor i fredede eller bevaringsværdige bygninger, kan søge om tilskud fra puljen til udvendig istandsættelse ved at sende en ansøgning til Bygningsforbedringsudvalget i kommunen.

Teknik- og Miljøudvalget har netop godkendt retningslinjerne for puljen og måden, pengene anvendes på – med den tilføjelse, at fredede bygninger fremover tages ud af retningslinjerne, fordi de i forvejen støttes via statslige ordninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi ser heldigvis mange gode indsatser for at vedligeholde og forbedre fine, bevaringsværdige ejendomme. Der er imidlertid en tendens til, at det især er boligejere i byerne, der har øje for tilskudsmulighederne. Derfor gør vi nu en indsats for at udbrede kendskabet på landet til bygningsforbedringspuljen – selvfølgelig også i lyset af, at refusionen i år er ekstraordinært høj, når vi støtter projekter i landsbyer og på landet. Det giver os mulighed for at støtte flere projekter end ellers”, siger udvalgsformand Aase Nyegaard i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har de senere år godkendt en række bevarende lokalplaner, som stiller krav til dem, der bor i områderne om at vedligeholde og forbedre inden for visse rammer. I forlængelse af det er jeg glad for, at vi skaber nogle muligheder for, at man kan få tilskud til at istandsætte for. Jeg håber, at muligheden for den økonomiske håndsrækning giver flere mod på at gå i gang med at renovere og vedligeholde – til gavn for dem selv, men også til glæde for alle, som bevæger sig rundt i kommunen og oplever omgivelserne, også turister”, siger næstformand Stefan Lydal.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bygningsforbedringsudvalget kan støtte udvendig vedligeholdelse og istandsættelse som for eksempel fornyelse/udskiftning af tag, udskiftning af vinduer, døre, tagrender og skorstene.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...