Kommunen sætter gang i anlægsopgaver for tæt på 160 millioner kroner

22. april 2020 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

På grund af Corona-pandemien har regeringen ophævet anlægsloftet, fordi det gavner det private erhvervsliv, når der skal renoveres og bygges.

“Det lyder jo rigtigt fint, men pengene skal jo være der – og vi kan låne”, siger borgmester Erik Lauritzen efter onsdagens møde i Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget gør det, at der fremrykkes for 28 millioner kroner anlægsprojekter fra 2021 til 2020. De er vedtaget tidligere og så vil vi gøre, hvad vi kan for at starte nye op for omkring 130 millioner kroner”, siger borgmesteren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Blandt dem er renovering og tilbygninger på Augustenborg Skole, Hørups børnehaver skal gøres bæredygtige og så skal ydermurene på Sønderborg Kaserne sættes i stand og indenfor skal der gøres klar til de aktiviteter, som er på vej.

Havnekontoret skal sættes i stand, så der kommer nogle gode toilet og badeforhold til lystsejlerne.

“Brand og Rednings vagtkontor i det blå hus, skal ikke flytte med. De rykker i stedet ud på Sønderborgs brandstation”, siger Erik Lauritzen.

Desuden skal Guderup Plejecenter sættes i stand.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi forventer at gå i gang med de projekter til efteråret”.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid!